”Det ny DSB i Odense” er en idé udviklet i et andet århundrede på baggrund af et Danmark, som dengang endnu ikke var forbundet med en ny, fast Storebæltsforbindelse. Forbindelsen blev indviet i 1998.
Det til trods har idéen for Odense ikke tabt sin aktualitet.
Odense By har et vedvarende behov for at få sine centrale, ”gamle” bydele til at hænge bedre sammen, for de daglige brugere – i dette tilfælde den historiske bykerne og Odense Inderhavn - på tværs af sporarealer og banegrav via en række nord-syd forbindelser. I dette tilfælde med en nyetableret banegård som det centrale omdrejningspunkt.
På fødselstidspunktet for idéen var DSBs designkontor i gang med at udvikle ”Time-planen”, som indebar, at rejsetiden med tog ville tage en time fra midtby til midtby i Danmarks største byer med togafgange flere gange i timen. Den idé arbejdes der stadig på at få fremmet, ligesom forbindelsen mellem byen og havnen løbende har været under udvikling.
|