Brandts Klædefabrik midt i Odense hævdes at have været den første øjenåbner for genanvendeligheden af tidligere tiders industrianlæg i vore bykerner og var da også udtryk for skabelsen af en unik udstillingsramme i en lang række af vidt forskellige rum og til vidt forskellige formål i de store og ofte velbelyste rum. Det var fra første færd hensigten at fastholde mest muligt af bygningernes robuste industrikarakter. Bygningernes omdannelse har fået stor og positiv effekt på omdannelsen af de nære omgivelser med gader, pladser og stræder.
Sag
Brandts Klædefabrik, Odense
Bygherre Odense Centrum I/S ved John Hanssen og Keld Droob
Underrådgiver GBL Gruppen for By- og Landskabsplanlægning Ingeniørfirma Samfundsteknik A/S